I et forsøg på at samle dele af min familie - et ønske, der var forstærket af et tragisk dødsfald i familien - havde vi inviteret Jacob- familien (Jacobs hustru var forhindret i at deltage), min mellemste søster Hannes to sønner, Steen samt Henrik med sønnen Bertram og min yngste søster Vibekes søn Andreas med hustru Anette og døtrene Helena og Rebecca.
Misse-fotos er medtaget, idet Per og jeg havde lovet at kigge efter to nabo-katte i forældrenes fravær den dag. Det klarede navnlig Esther og Elias med bravour.
Vi nød begge at se familien i en sådan grad, at vi har lovet hinanden at ses igen til sommer.
Det var morsomt at se, hvordan alle børn i alderen fra 12 til 1,5 år klarede at omgåes vores hund, Mannu, med glæde og begejstring. Den var gensidig. Esther, vores ældste barnebarn, lærte "grandkusine" Helena visse trick, man kan lave med Mannu.
Dejligt også at fornemme, at fætrene kom hinanden ved og gerne vil ses også fremover.
Det fremgår vist, at der var et vist støjniveau, men også det var skønt. Liv omkring en.